Velkommen til mit galleri

Jeg vil gerne invitere dig ind i mit malerunivers

Jeg har gennem mit virke arbejdet med forskellige motivkredse, for eksempel blomster, portrætter og landskaber.

Jeg undersøger og eksperimenterer med, hvordan jeg kan udtrykke temaet.

Uanset motivkredsen er mit fokus altid det koloristiske felt.

Jeg er simpelthen vild med farver og elsker selve processen med at blande farver på paletten.

Når jeg maler et billede, blander jeg hvert eneste strøg, hvilket præger det færdige udtryk i mine malerier.

Jeg har de seneste år eksperimenteret med grafik - radering, linoleumstryk, collografi og monotypi.

Jeg tog denne udfordring op, fordi jeg ville eksperimentere med at undvære farven.

Find mig på sociale medier

Jeg opdaterer løbende min hjemmeside, men hvis du vil have besked om udstillinger og lignede så følg mig på Instagram eller Facebook.

Kontakt

Er du interesseret i et maleri eller nysgerrig på min kunst? Skriv til mig her – jeg glæder mig til at høre fra dig.

Salg af grafik

Mine linoleumtryk sælges hos Kræss som print. De fås i størrelserne A1 - A5. Kræss er en finurlig og hyggelig Nørrebro butik, der sælger grafik og keramik.